Antimobbestrategi

Skolens forståelse af mobning

Det kan ofte være svært at skelne mellem drillerier, konflikter og mobning. Derfor anvender vi følgende definitioner:

Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger, der påpeger konkrete særlige karakteristika ved den omtalte persons handlinger eller udseende. Drilleri er mere spontant og tilfældigt end mobning, som er kendetegnet ved systematikken. Drillerier kan være hårde, men funktionen er ikke udelukkelse fra fællesskabet.

Konflikter er som udgangspunkt hverken onde eller gode, men et fælles grundvilkår. Konflikter er uoverensstemmelser, der handler om noget konkret, - en sag. Konflikter giver spændinger i og mellem mennesker. I en konflikt er der bevægelse fra begge sider, i mobning er der kun fra én side.

Mobning/digital mobning er systematisk forfølgelse eller udelukkelse af én person på et sted, hvor denne er tvunget til at opholde sig. Det er mobning, når en person gentagne gange udsættes for negative handlinger som skub, negative kommentarer – også via mobilen/diverse digitale foraer eller sladder fra en eller flere elever. Det er også mobning, når en elev bevidst holdes udenfor fællesskabet. Når der sker mobning ekskluderes et medlem af en gruppe, som vedkommende er afhængig af, og udstødelse er meget nedbrydende og passiverende for offeret.

Forebyggelse

Vi har i det daglige fokus på elevernes trivsel og har prioriteret at have AKT- uddannede vejledere på skolen. (Adfærd, Kontakt og Trivsel)

Vores AKT-vejledere kan køre forskellige former for trivselsforløb i klasser, holde oplæg, have samtaler med elever og grupper, vejlede personalet og fungere som sparringspartner for personale/team. AKT-vejlederne benytter redskabet klassetrivsel.dk eller lignende.

Vi prioriterer, at alle klasser løbende afholder en form for ”klassemøder”, forskellige sociale lege som et værktøj til udvikling af elevernes sociale kompetencer. På klassemødet lærer eleverne at lytte til hinanden, at respektere og acceptere hinandens forskelligheder, at det er i orden at være uenige, og at det er muligt at tale om problemer og indgå kompromisser. Alt sammen væsentlige elementer i et demokratisk samfund, da demokrati eksisterer i dialogen.

Samtidig lærer de at respektere hinandens grænser og ikke mindst at turde kræve, at andre respekterer deres, så alle kan trives i fællesskabet. Netop derigennem er klassemødet velegnet til at forebygge mobning.

På klassemødet er det vigtigt at arbejde med konkrete klasse problematikker samt regler for ordentlig opførsel. Disse klasseregler revideres jævnligt – mindst en gang årligt.

Vi ønsker et godt forældresamarbejde, da det også er en vigtig faktor i klassens trivsel. Det er vigtigt at eleverne oplever forældregruppen sammen, og det afhjælper ved eventuelle problemer, at forældrene kan kontakte hinanden og indgå i dialog. Derudover er forældre en afgørende faktor for klassens sociale arrangementer og spilleregler.

For afdeling 1 (0. – 3. klasse) har vi etableret Legepatrulje i nogle af frikvartererne. Det er vores 5. klasser der står for dette.

Fællesskabet prioriteres højt i hele Børnebyen, da kendskab, involvering, ”de små lærer af de store”, fælles ansvar og fælles aktiviteter er forebyggende i forhold til drillerier, konflikter og mobning. Vi kan nævne: børnebyfesten, affaldsdagen, klassevenner (bø.hav. er også en del af dette), oprydning på institutionens udeområde en gang ugentligt, naturens dag mm. Legegrupper og spisegrupper fungerer efter igangsættelse af klasselærere.

Desuden har vi ordensregler, der er med til at regulere adfærd, sprogbrug mm. i det daglige.

Handlepligt ved mobning eller lignende

Nedenstående handlingstrappe følges, den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende. Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

Klassekontaktlæreren:

• tager temaet/episoderne op på klasseniveau/afdelingsniveau
• kontakter de implicerede forældre
• underretter det øvrige personale og AKT-vejledere
• Ledelsen inddrages
• tager elevsamtaler, enten ved klasselærer eller AKT-vejleder.
• Etablerer konfliktmægling

Ledelsen:

• Går ind i konkrete sager, når det af personale og forældre skønnes hensigtsmæssigt
• Undersøger kontinuerligt om skolen har de nødvendige ressourcer og kompetencer blandt skolens personale i forhold til at skabe trivsel, tolerance, respekt og tryghed.
• Sikrer rammer for vedvarende fokus og opfølgning på antimobbestrategien.

Forældre:

• Bakker op om skolen
• Taler med skolen om mobningen så snart den opdages
• Har god kontakt til de andre forældre i klassen.

Ansvar for indgriben og opfølgning

At følge skolens værdier og regelsæt, så Havndal Skole og Børneby er et trygt sted at være - hver dag! At reagere på oplevelser og henvendelser, der indikerer mobning/drillerier

Skoleledelsen:

Indgriben - handling - opfølgning

Lærere/pædagoger:

Reagerer på henvendelser/oplevelser og er forebyggende i arbejdet med elever/klasser mm.

Elever:

Har et ansvar for hinanden - ved at behandle hinanden ordentligt hver dag og følge skolens og Børnebyens regelsæt. Desuden har elevrådet følgende handlingsråd:

Sig stop til den/de, som gør noget, som du ikke bryder dig om

Find en voksen

Evt. tilbyde at hjælpe en kammerat  - f.eks. ved at hente en voksen

Tale med sine forældre om oplevelser, du ikke selv kunne være med til at stoppe, så kan de hjælpe med at stoppe det ved at henvende sig til skolen eller hvis du oplever, at baggrunden for udelukkelse eller dårlige oplevelser ikke bliver løst

Gå til undervisningsmiljørepræsentanterne, hvis du ikke føler det løst af de voksne på skolen, så kan de gå til en voksen, som kan hjælpe.

Forældre:

Vi har en klar holdning til og forventning om, at forældre aktivt deltager i deres børns skolegang. At de møder op til skolens arrangementer, såsom forældremøder, sociale arrangementer, samtaler mm.

Der er et forældreråd i hver klasse, og fællesarrangementer i klassen, som forældrerådet står for, kan være et godt redskab i forebyggelsen af mobning. (se elevernes idebank til sådanne arrangementer sidst i strategien).