Vi har faste rutiner i løbet af dagen i forhold til toiletbesøg og bleskift. Vi lærer børnene strategier i hverdagen til at løse konflikter både med og uden voksenhjælp.
Vi har faste spisetider (formiddag, middag og eftermiddag) og er ekstra opmærksomme på dem, som skal have et lille "skub" for at få spist deres mad og drikke vand.
Børnenes drikkedunke er altid tilgængelige. I sommervarmen tages de med på legepladsen, og børnene bliver også mindet om, at de skal huske at drikke.
Vi smører solcreme på, når vi har spist middagsmad. Børnene skal være smurt ind i solcreme, når de møder i børnehaven. Hvis I har glemt det, er der solcreme i børnehaven, som I gerne må bruge. Personalet har ikke tiden til det fra morgenstunden af.
Inden vi går ud på legepladsen, vurderer vi, hvad børnene skal have på af tøj i forhold til vejret. I løbet af dagen er vi opmærksomme på, om de skal have mere eller mindre tøj på. Vi er på legepladsen i al slags vejr.
Som forælder kan man forvente beskidte, men glade børn.
I vores daglige arbejde er vi altid opmærksomme på, om børnene trives. Vi er nærværende og lydhøre over for det enkelte barn.
Børn og forældre skal altid komme og sige goddag og farvel til en voksen. Vi siger godmorgen til alle børn ved navns nævnelse for at vise barnet og forældrene, at vi har set, de er kommet og for at få en god dialog fra dagens start.
Vi har faste rutiner i dagligdagen. Der er et fast piktogram, der gennemgås til samling for at skabe overblik og tryghed i hverdagen for børnene.
Vi sætter stor pris på vores samling om formiddagen, hvor børnene får lov til at fortælle noget, de har på hjerte. Vi leger en god leg, som alle er med i og har det godt med. Samlingen bruges bl.a. også til at opbygge en fællesskabsfølelse og lære børnene, at vi alle skal være her, og at det skal være rart for alle at komme i børnehaven.
Vi hjælper børnene i konfliktsituationer og guider dem i de individuelle situationer.
Spisetiderne bruges til at få en stille og hyggelig stund, hvor vi snakker og griner sammen.
Vi snakker om oplevelser, som børnene har haft i løbet af dagen, med både børn og voksne, f.eks. hvad der har gjort én ked af det og hvorfor, og hvad gør vi ved det.
I dagligdagen er vi impulsive. Vi griber det, børnene har interesse i/for. Vi er lydhøre over for, hvad børnene gerne vil lave og høre. Vi går op i, at børnene er med i beslutningerne i forhold til, hvilken bog der skal læses, hvad der skal synges osv.
Vi har øje for det enkelte barn med hensyn til tryghed og behov. Hvert barn skal føle sig set, hørt og forstået. Vi fornemmer og anerkender det enkelte barn (hvordan har barnet det lige denne dag - har det været ked af det, er der nogle specielle ting, vi skal tage hånd om osv.).
Det er den voksnes opgave at skabe en god relation til det enkelte barn.
Hvis der opstår konflikter, går vi ind i dem som mæglere og hjælper derved børnene med at løse konflikterne.
Vi har fokus på, hvordan vi leger med hinanden og giver plads til andre end os selv.
Vi har fokus på, hvordan børnene hjælper hinanden i forhold til konflikter, f.eks. når de har slået sig eller er uenige.
Vi guider børnene i hverdagen, så de får en god oplevelse af at være sammen med hinanden.
Børnene lærer at hente hjælp fra en voksen, hvis en anden har brug for hjælp, f.eks. hvis der er en, der har brug for hjælp i forhold til toiletbesøg, eller der er en, der har slået sig og ikke kan hente en voksen.
Vi planlægger vores dagligdag, så børn med særlige behov tilgodeses og inkluderes i fællesskabet.
Vi tager hånd om særlige behov hos det enkelte barn. Ved specielle udfordringer er der mulighed for at afholde netværksmøder, og vi (personalet og forældrene) får faglig sparring i forhold til disse.
De gode informationer udveksles mellem voksne og forældre i dagligdagen. Der kan være informationer, som skal gives udenfor børnenes hørevidde. Disse ringes der om eller aftales tidspunkt til at tale om.
Vores månedsplan sendes ud via aula.
Vi bestræber os på at skrive på tavlen i institutionen, hvad dagen har budt på.
Vi afholder en tremåneders-samtale, efter barnet er startet. Forældrene kan derefter altid få en samtale med en pædagog i dennes arbejdstid, dog uden for "børnetiden".
Sammmenhængen i børnebyen gør, at børnehavebørnene har mulighed for at øve sig i, at gå i førskole før 1. marts, og det er de samme voksne, der er i børnehaven, som følger med i førskole. Det giver børnene tryghed.
Førskole er et tilbud til børnehavebørn, som skal starte i 0. klasse det kommende skoleår. Førskolen er i perioden 1. marts til skolestart.
Førskoleordningen er en form for brobygning mellem børnehave og skole/SFO. Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre skolestart for barnet.
I forbindelse med førskolen er der et forpligtende, koordinerende samarbejde på tværs af dagtilbud og skole. Der tages afsæt i et fælles koordinerende årshjul. Førskolesamarbejdet er en læreproces, hvor dagtilbud og skole bestræber sig på sammen at styrke sammenhængen i børnenes liv.
Der laves et overleveringsskema til alle børn.
Kerneopgaverne i førskoleordningen er:
- Trivsel
- Læring
- Udvikling
Som fagpersoner og forældre samarbejder vi om børnenes relationer og trivsel.
I den styrkede pædagogiske læreplan kan du bl.a. læse om Havndal Børnebys værdigrundlag, det fælles pædagogiske grundlag og vores barnesyn.
Hver mandag vil der være dagplejere i børnehaven i dagplejernes åbningstid.
Forældrene til de pågældende børn, der skal være i børnehave, afleverer og henter deres børn i Havndal Børneby de pågældende mandage.
Der er ingen ændringer i forhold til forplejningen.
Børn og voksne fra dagplejen vil have den røde stue og de rum, der støder op til den.
Barnevognene står på gangen ved gymnastiksalen og glasgangen (godt inde til siden).
Middagssøvn for dagplejebørn foregår i grønnegården. Grønnegården er lukket for elever hver mandag fra kl. 08.00-16.00.
Info til forældre i børnehaven
Hver mandag skal de grønne børn være i SFO fra kl. 06.20-17.00.
Mandag skal de grønne børn benytte garderoben for enden af gangen i SFO. Madpakker for frugt lægges i køleskabet i SFO'en.
Tirsdag til fredag er de grønne børn i børnehave, som de plejer.
Vi forholder os til Randers Kommunes Børne- og ungepolitik med mål for sammenhæng i børns liv fra hjem til dagtilbud og mellem dagtilbud.
Her kan du se, hvordan en almindelig dag i børnehaven typisk ser ud. Der kan dog af og til forekomme ændringer.
Kl. 06.20: Institutionen åbner.
Kl. ca. 06.45-08.00: Morgenmad
Kl. ca. 08.00-10.45: Der arbejdes målrettet med forskellige pædagogiske tiltag, emner og aktiviteter.
Kl. ca. 10.45: Frokost
Kl. ca. 11.30: Alle er på legepladsen.
Kl. ca. 13.30/14.00: Eftermiddagsmad/frugt
Kl. 17.00: Institutionen lukker.
I børnehaven arbejdes der aktivt med den styrkede pædagogiske læreplan.
Børnemiljø
Derudover skal det fremgå af læreplanen, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.
Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude. De fysiske, psykiske og æstetiske forhold i børnebyen udgør børnemiljøet.
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børnenes oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyn til børnenes alder og modenhed.
Pædagogik
I børnebyen arbejder vi ud fra en anerkendende pædagogisk tilgang, hvor børn skal være sammen med de kammerater og er medbestemmende om de lege og aktiviteter, de deltager i.
Børnebyen er et mødested for børn, hvor der skabes muligheder for deres udfoldelse og personlige og sociale udvikling.
Personalet er igangsættende med forskellige aktiviteter - både med øje for aktivitetens værdi og det fællesskab, der skabes i diverse aktiviteter. Der arbejdes målrettet med dialog mellem børn og voksne og også børnene imellem som redskab i konflikthåndtering. Vi arbejder med inklusion i det frie rum, hvor tiden er der til at se det enkelte barns behov.
Vi skaber rammerne for børnenes udvikling - dels fysisk som et værested med mange muligheder for udfoldelse og dels som professionelle og kompetente voksne, der lever sig ind i børnenes verden, støtter dem og er omsorgsfulde og opmærksomme. Personalet giver sig tid til at lytte og forholde sig til tingene.